Gå til hovedindhold

​​​​

Akutbilerne

​Akutbilerne er en del af regionens beredskabsdækning. De er fuldt medicinsk udstyret som ambulancer og bemandet med erfarne paramedicinere.

​Hvad bruger vi akutbiler til? 

Akutbilerne bruges til både A-kørsler, som er akutte og livstruende opgaver, og B-kørsler, som er hastende, men ikke livstruende.

Akutte hændelser (A-kørsler)​

Hvis en akutbil er den nærmeste bil ved en akut hændelse (A-kørsel), sender vi den afsted - ofte samtidig med en ambulance. I situationer, hvor akutbilen ankommer før ambulancen, starter paramedicineren behandlingen og forbereder transporten, indtil ambulancen kommer.

Mindre hastende opgaver (B-kørsler) 

Akutbilerne kan også bruges til mindre hastende opgaver (B-kørsler). Det er situationer, hvor en borger har brug for at blive tilset af en sundhedsfaglig person, men ikke behøver at blive kørt med ambulance til et hospital. I de tilfælde kan paramedicineren hjælpe borgeren med en anden transportløsning, kontakte din egen læge eller et kommunalt akutteam eller starte behandling i hjemmet.​​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden