Gå til hovedindhold

​​​

Ambulancerne

​​Ambulancerne rykker ud, hvis der er akut behov for sundhedsfaglig vurdering og eventuel behandling.​​

Hvad bruger vi ambulancerne til?

Hvis vi vurderer, at der er akut behov for en sundhedsfaglig vurdering og eventuel behandling af sygdom eller skade, sender vi en ambulance. 

Ambulancerne kører primært ud til akut syge og tilskadekomne. 

Medarbejderne er specialister i at håndtere situationer, hvor hvert minut tæller. De yder akut behandling, der hvor du er, og transporterer dig til videre behandling på hospitalet. 

Bemanding af ambulancerne 

Ambulancen køres af minimum to personer, der kan være ambulancebehandler eller paramediciner.  Medarbejderne er specialister i deres del af den akutte indsats. 

Ambulancernes udstyr 

Ambulancerne er udstyret til at behandle alle former for akutte medicinske tilstande og fysiske traumer. Blandt andet: 

  • Hjertesygdomme, fx hjertestop 
  • Lungesygdomme, fx astma og KOL 
  • Brud og andre akutte tilskadekomster 
  • Blodpropper og blødninger i hjernen 

Ambulancernes drift 

Region Hovedstadens Akutberedskab og Falck A/S leverer personale og ambulancer til ambulancedriften i Region Hovedstaden. ​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden