Gå til hovedindhold

Mød dispatcheren Gert, der hjælper både patienter og praktikanter

​I hjertet af Herlev Hospital – lige ved hovedindgangen – er der en god chance for at støde på Gert fra Akutberedskabets dispatch-team. Her tager han særligt hånd om de patienter, der bliver kørt med en ”siddende sygetransport” mellem hjem og hospital for at modtage behandling.

Men Gert kan også noget andet. Han har nemlig en helt særlig evne i forhold til at få mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.

Gert har derfor fået ansvaret for praktikanter på Herlev Hospital, som fx hjælper med at følge patienter i kørestol fra bilerne til de forskellige afdelinger på hospitalet. Og denne indsats er med til, at chaufførerne endnu hurtigere kan komme videre til den næste patient 🚑

I det daglige fungerer Gert som en slags mentor for praktikanterne, der typisk er mennesker med forskellige udfordringer, og som står uden for arbejdsmarkedet. Og dén del af jobbet giver virkelig mening for Gert:

”Jeg kan rigtig godt lide det menneskelige aspekt i, at vi i Akutberedskabet hjælper folk med fysiske og mentale udfordringer. De har måske forskellige diagnoser eller er gået ned med stress. Så kommer de stille og roligt i gang igen her hos mig med mindre ad hoc-opgaver og bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet.”

Gerts praktikforløb har haft en positiv indflydelse på mange menneskers liv. Han har hjulpet folk med at rejse sig og opnå både sociale og faglige kompetencer. For flere har praktikken hos Gert endda banet vejen for at finde et fuldtidsjob på hospitalet:

”Gennem de seneste 10 år har praktikanter fra mange forskellige kommuner og jobcentre været i forløb hos mig, og jeg har en lang venteliste af mennesker, der gerne vil i praktik herude. Det viser mig, at den ekstra indsats, jeg gør i det daglige, i høj grad giver mening,” afslutter Gert med et smil 😉💙 ​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden