Gå til hovedindhold

Lea sender ambulancer af sted med ét museklik

​Lea er dispatcher på vores 1-1-2-vagtcentral, og på skærmen bag hende bevæger små ikoner sig rundt på et kort. De viser, hvor Region Hovedstadens ca. 60 ambulancer befinder sig netop nu. Ringer du til 1-1-2 og har brug for en ambulance, sørger Lea og hendes kolleger for at udvælge den rigtige hjælp og få sendt den hurtigt afsted.

HELE TIDEN FORAN 🤹‍♀️
Kortet over ambulancer er lidt af et puslespil, hvor brikkerne skal placeres de rigtige steder, og Lea hele tiden skal være et skridt foran: ”En stor del af mit job går ud på at have overblik over beredskabsdækningen. Når der sker noget alvorligt, skal hjælpen hurtigt frem. Men der skal også hele tiden være ledige ambulancer til rådighed, hvis ulykken rammer et nyt sted. Vi flytter derfor biler rundt, så der ikke er tomt nogen steder”, fortæller Lea.

GOD KOMMUNIKATION ER DET VIGTIGSTE 💙
På en vagt kommunikerer Lea både med kollegerne på vagtcentralen og samarbejdspartnere som politiet, brandvæsenet og lufthavnen. Men det vigtigste er kommunikationen med ambulancepersonalet. Det foregår primært via et digitalt disponeringssystem og radio, og det kræver lidt ekstra, forklarer Lea: ”Det er en lidt spøjs relation, man har til bilerne. Vi er på vagt sammen i 12 timer, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne, men vi møder ikke hinanden fysisk. Her skal man være særligt god til at kommunikere”.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden