Har du for nylig været i kontakt med os i Akutberedskabet? Måske har du ringet til 1813 eller 1-1-2, talt med en sundhedsfaglig visitator, fået hjælp over telefonen, haft besøg af en akutbil, kørt med en ambulance eller benyttet en sygetransport? Så vil vi gerne høre, hvordan du oplevede forløbet.
Samtalen er kort og uformel, og du kan dele det, der fylder hos dig – stort eller småt.
Du kan fx ringe, hvis du:
• har undret dig over noget
• har forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre
• vil dele en god oplevelse
• er nysgerrig på, hvordan vi arbejder og prioriterer
Den åbne telefon er en nem og direkte måde at blive hørt på, og alle borgere i Region Hovedstaden er velkomne til at ringe.
Vigtigt at vide:
Samtalen skal handle om et forløb, hvor Akutberedskabet har været involveret. Vi kan desværre ikke svare på spørgsmål om hospitalsophold eller behandling på regionens hospitaler.
Ringer du på vegne af en pårørende, skal du have samtykke fra den pågældende.
Ring til os på 2328 2435 mandag d. 9. marts kl. 16-18.
Vi glæder os til at tale med dig.
