Det er søndag formiddag i en forstad til Aalborg. Pludselig falder en mand i 60'erne om midt på stien i et boligkvarter. En forbipasserende kvinde kaster sine indkøbsposer fra sig, skynder sig hen til manden og opdager, at han ikke trækker vejret. Med rystende hænder ringer hun 1-1-2.
"Vagtcentralen, det er Anne, hvad kan jeg hjælpe med?" Sygeplejersken i røret er rolig som en erfaren pilot under turbulens og skaber sig hurtigt et overblik over situationen. "Jeg sender en ambulance ud til jer med det samme – bliv hos ham. Jeg sender også en drone med en hjertestarter".
Få minutter senere høres en lav summen. Kvinden kigger op. En drone svæver ca. 30 meter oppe i luften, mens den firer en hjertestarter ned på jorden. I røret guider sygeplejersken kvinden til at sætte elektroder på mandens bryst, og hjertestarteren giver stød.
Kort tid efter ankommer ambulancen, og en paramediciner springer ud og overtager genoplivningen. Men den livsvigtige førstehjælp er allerede i gang.
Scenariet her er ikke virkelighed endnu. Men teknologien findes – og bliver testet. Region Hovedstadens Akutberedskab har sammen med Region Nordjylland gennemført et stort projekt, der undersøger, om droner kan levere hjertestartere ved hjertestop uden for hospital.
Droner i test
I en testperiode på ti måneder i 2022-23 blev en drone i Aalborg sendt ud 16 gange med en hjertestarter, når der var mistanke om hjertestop. Når de sundhedsfaglige medarbejdere på alarmcentralen trykkede på knappen, blev ambulance, lægebil og hjerteløber aktiveret, og samtidig lettede dronen med livreddende udstyr og leverede udstyret præcist.
Dronen planlagde selvstændigt ruten og tjekkede vejrforholdene. Hvis forholdene tillod det, sendte den automatisk besked til vagtcentralen og gik i luften. Derefter kunne vagtcentralen følge dronens færd på et kort på en iPad og modtage billeder af landingsstedet, så sygeplejersken i telefonen nemt kunne guide de tilstedeværende på stedet.
I gennemsnit ankom dronen efter 4 minutter og 47 sekunder – kun lidt senere end ambulancen, som typisk nåede frem efter 3 minutter og 25 sekunder. Den lille forskel i responstid skyldes flere forhold, forklarer Louise Kollander Jakobsen, anæstesilæge og Ph.d.-studerende i Akutberedskabet:
"Vi fik lov til at teste dronen inden for et meget lille område – ca. fem kilometer langs Hobrovej, som fører til Aalborg Universitetshospital. Det er et område, hvor der i forvejen er mange ambulancer, hvilket naturligt forklarer, hvorfor dronen ikke kom før ambulancen i gennemsnit."
Louise understreger dog, at testens resultater ikke afspejler dronens potentiale i andre områder med længere responstid for ambulancer. Og potentialet vokser kun i takt med, at teknologien bliver bedre og bedre:
"Ustabilt vejr satte en begrænsning for, hvor ofte dronen kunne sættes i luften. Vi kunne have fløjet mange flere gange, men dronen, vi brugte, var en testmodel, som ikke fungerede godt i ustadigt vejr. Den kunne hverken tåle regn eller kraftig vind," forklarer hun og tilføjer: "Med mere avancerede modeller, som allerede er tilgængelige, vil vi relativt nemt kunne øge antallet af flyvninger betydeligt."
Også vagtcentralens personale tog godt imod hjertestarterdronen, fortæller Louise: "Jeg ringede til vagtcentralen, hver gang dronen blev sendt ud. Overordnet var medarbejderne meget positive og kunne sagtens se et stort potentiale i droner – ikke kun til hjertestartere, men også til andre akutte opgaver. Der var, som forventet, lidt tekniske forbedringsmuligheder. For eksempel skulle man følge dronens rute på en separat iPad. Det kunne med fordel integreres i vores egne systemer. "
Projektet viser altså, at droner kan spille en vigtig rolle i det akutte sundhedsberedskab. Særligt i situationer hvor ambulancer er optagede, trafikken er tæt, eller adressen ligger afsides. Med droner placeret strategisk kan livreddende udstyr komme hurtigt frem – og være med til at redde liv.
Et kig mod fremtiden – hvad kan vi ellers bruge droner til?
Med pilotprojektet fører Danmark og Sverige an, når det gælder test af droner i virkelige hjertestopsituationer. Forskerne i Region Hovedstadens Akutberedskab håber på fremadrettet at kunne undersøge, hvor man derudover kan have gavn af droner i akutte situationer.
"Sammen med Hovedstadens Beredskab undersøger vi, om droner kan bruges ved fx større trafikulykker, druknetilfælde eller brande. Steder, hvor det er vigtigt at få et hurtigt overblik for optimal planlægning af indsatsen – noget som af og til kan være svært fra landjorden," fortæller Louise Kollander Jakobsen.
Så hvis udviklingen med at gøre droner til en integreret del af det akutte beredskab fortsætter, kan scenariet fra starten af denne artikel meget vel snart blive til virkelighed.