Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Forskningsområder

Akutberedskabets forskning spænder over en række forskningsprojekter, der alle har til formål at gøre os bedre til at redde liv og hjælpe borgerne. Få indsigt i områderne her.

Forskningsområder

  • Hjerteløberprojekter og hjertestarternetværket.
  • Videovisitation til bevidstløse borgere eller borgere med hjertestop og stroke.
  • Modvirke ulighed i sundhed.
  • Erkendelse af hjertestop i opkald og kortlægning af forløb af tidskritiske opkald.
  • Effekten og betydning af akutbiler.
  • Hjemmebehandling af borgere for at undgå indlæggelser.
  • Præhospital triage i samarbejde med hospitalernes Akutmodtagelser.
  • Paramediciner-drevet forskning med særligt fokus på Det Nære Sundhedsvæsen.
  • Brug af Virtual Reality til træning i førstehjælp.
  • Mulighed for fravalg af genoplivning.
  • Kvalitet og omfang af vundne leveår ved genoplivning.
  • Effekten og betydning af uddannelse af skolelærere i førstehjælp.
  • Rotationsstrategier og ambulancemandskabets rollefordeling ved hjertestop.

Forskningsmetoder

Vi har stort fokus på såkaldt implementeringsforskning. Det betyder, at forskningen er borgernær, og at fund og resultater implementeres i vores drift. På den måde gavner vores forskning i høj grad borgerne. 

​Sådan er forskningsafdelingen organise​​ret og finansieret

Akutberedskabets forskningsafdeling består af ph.d.-studerende, post.docs., forskningsassistenter og studentermedhjælpere. Derudover er der ansat en klinisk lektor samt en forskningskonsulent, hvor sidstnævnte bl.a. bistår med bevillingsadministration og økonomistyring.

Afdelingen ledes af klinisk professor og speciallæge i kardiologi Fredrik Folke. 

Vores forskning er tæt forbundet med driften og resten af Akutberedskabets organisation. Eksempler på dette er arbejdet med Hjerteløberordningen, Børnelægernes Børnetips, Børnelægesporet, Videovisitation af børn, videovisitation af akutte tilskadekomne og ved hjertestop samt Hjertestarterordningen. 

Vi bidrager også til undervisning på universitetet. Fredrik Folke er fx kursusansvarlig for det specialespecifikke kursus "Akut og Præhospital medicin" på Københavns Universitet. 

Forskningsafdelingen er eksternt finansieret og har bl.a. fået bevillinger fra TrygFonden, Novo Nordisk Fonden, Helsefonden, Laerdal samt Danmarks Frie Forskningsråd.

​Kontakt os

Du er velkommen til at kontakte Akutberedskabets forskningsafdeling. Enten via forskningskonsulent Nanna Birch Andersen på mail: nanna.birch.andersen@regionh.dk eller via leder Fredrik Folke på mail: fredrik.folke@regionh.dk.​ 



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden